Antje – Glaskunst

Min mangeårige interesse for kunst og kultur samt min baggrund som billedkunstlærer har givet mig kendskab til mange forskellige udtryksformer og materialer.
De fleste har jeg afprøvet eller undervist i.
Dog er det glasset, der er blevet min helt store favorit, selvom jeg på det område er autodidakt.
Jeg er meget fascineret af de intense farver og de uendelige muligheder, jeg får foræret ved at arbejde i glas. Jeg anvender primært 3 mm tykt Bullseye-glas, som er et kostbart materiale håndrullet i USA. Det bliver skåret i mindre stykker med en glaskniv eller glassav, sat sammen efter ønske oftest i to lag som patchwork og derefter brændt/smeltet sammen (fused) mellem 700-800 grader i en glasovn.
Ønsker man f.eks. et fad, brænder man det anden gang (slumped) i eller over en form.
I mit glasværksted fremstiller jeg alt fra smykker over billeder til større skulpturer. Både mindre pynteting og brugsting til indenfor og udendørs udsmykning. Glasset har den store fordel, at det kan tåle vind og vejr året rundt. Brugsgenstandene kan anvendes til mad og tåle opvaskemaskine.
I mit værksted har jeg ind imellem grupper på 4 til et glaskursus eller klienter i Kunstterapi. Ønsker du dig noget i en anden farve/størrelse end du ser i butikken eller har du en helt anden glasdrøm, kan du kontakte mig her: